onsdag den 6. februar 2008

Løsning på Ugens Skakopgave uge 6 2008

Endnu et gammelt parti dukkede op, med Morphys gode ven Jules Arnous som hvid.

Der blev spillet Evansgambit naturligvis:

Jules Arnous De Riviere - Paul Journoud, Paris 1860.

1.e4 e5
2.Sf3 Sc6
3.Lc4 Lc5
4.b4 Lxb4
5.c3 La5
6.d4 exd4
7.00 Sf6
8.La3 d6
9.e5! dxe5
10.Db3 Dd7
11.Te1 e4
12.Sbd2 Lxc3
13.Sxe4 Lxe1
14.Txe1 Kd8
15.Seg5 Sa5
16.Se5 Sxb3

Måske er nogen imnponeret af de mange ofre? Men det er nu helt almindeligt for folk der spiller Evansgambit! Ellers taber man nemlig pga.materialemanglen - hurtigt angreb frem for alt!
Så vidt jeg husker fra en af Bent Larsens skakspalter blev dette også spillet i 2.klasse i Norge sidst i 1970/80-erne!



Herefter lød fordringen:
Hvid trækker og sætter mat i 4 træk!

Trods tilstedeværelsen af de gode mennesker fra såvel Næsby som Gelsted Skakklubber lykkedes det ikke at få nogen besvarelser ind til deadlinen kl.19.30 på spilleaftenen, hvor de 2 klubber mødtes i holdturneringen.
Men det var nu også nogle meget spændende partier vi havde gang i!

Opgaveredaktøren måtte derfor tilføje yderligere et par træk til denne stilling opstod:

17.Sexf7+ Dxf7
18.Sxf7+ Kd7


Hvid trækker og sætter mat i 2 træk!
Deadline kl.20.30....

Det er lidt irriterende at den sorte konge smutter ud over c6 syntes de tilstedeværende....

Slutningen blev derfor

19.Lb5+! c6
20.Te7+

Hovsa det er jo mat!

1-0

Straks var der bid, og de 3 der løste opgaven korrekt kunne drage hjem med lidt drikkevarer til natmaden (eller måske Påskefrokosten):

1.Præmie 1 X 3/4 liter Fransk Påskebryg (den er GOD) vandtes af Chresten fra Gelsted

2.-3.Præmie henholdsvis en Harboe Juleøl & en Pepsi Max
- vandtes af Jacob Jensen der er udlånt til Læseforeningen, og Lars Munk Jensen fra hjemmeholdet.

Vi ønsker hjertelig tillykke!

I næste uge hvor der er Generalernes Forsamling i Næsby Skakklub vil der være endnu en opgave der skal løses med deadline samme aften, og denne gang med en brugt skakbog som præmie!

tirsdag den 22. januar 2008

Løsning på Ugens Skakopgave 21.januar 2008!

Sjov skak! – Aftenens opgave!

Richard Reti - Max Euwe, Amsterdam match(2) 1920.

Stauntongambit

1.d4 f5
2.e4 fxe4
3.Sc3 Sf6
4.Lg5 g6
5.f3 exf3
6.Sxf3 Lg7
7.Ld3 c5
8.d5 Db6
9.Sd2 Dxb2


A)Hvad er hvids bedste træk?

og

B)hvad er det sjoveste?

Kom med nogle nogenlunde rigtige varianter og begrundelser!

Hvid vandt i 17 træk....


Det er helt fantastisk at der kunne komme sådan et sjovt parti som det følgende ud af en seriøs match mellem 2 så intelligente herrer som Reti & Euwe.

Alletiders inspiration for almindelige dødelige skakspillere!

Der var sådan en kampstemning og så mange spændende partier blandt de fremmødte deltagere i aftenens runde af Pokalturneringen, at ikke en eneste evnede at løsrive sig fra sit parti og gå hen og løse opgaven.

For det kan da ikke passe at det var fordi folk ikke kan lide rødvin?

Men måske var den alligevel for svær, for det er jo ikke alle der er vant til at ofre begge tårne når de spiller.....

Her er de rigtige svar:

A)

Det rigtige er 10.00 Db6 11.Tab1 med stor formentlig afgørende fordel til hvid pga udviklingsforspringet, men han kunne ikke dy sig og valgte B) istedet....

B)

10.Tb1!? Sxd5!

11.Sxd5 Dxb1+

12.Kf2

12... Dxh1(?)

Bedre 12...Ld4+ 13.Sxd4 Tf8+ (eller 13...00+ 14.Lf6 Db6 15.Sxe7+ Kf7 16.Sd5 Kg8 17.Dg5 Dd8 16.Lxg6) 14.Kg3 Dxh1 15.De3 e6 16.Sb5 og slut

13.Lxe7 d6

14. Lxd6 Sc6

15.Lb5 Ld7??

16.Lxc6 bxc6

17.De2+ og sort opgav 1-0

Der følger mat efter 17... Kf7 18.Sg5+ Kg8 19.Se7+ Kf8 20.Sxg6+ Kg8 21.Dc4+ Le6

22.Dxe6+ mat

fredag den 18. januar 2008

Løsning på skakopgaven for uge 48-49-50-51-52-1-2-3!

Mor, mor , jeg føler mig så sløj!

Disse juleugers skakopgave blev partiet mellem den rutinerede frimærkesamler og tidligere Verdensmester Karpov og den noget mindre kendte "kanonføde-Stojanovic"!:

Anatoly Karpov - M.Stojanovic, Valjevo 20.6.2007

1.e4 e6
2.d4 d5
3.Sc3 dxe4

Rubinsteinvarianten i Fransk, den er meget solid, men sort vælger mindst 1 forkert plan i det følgende...


4.Sxe4 Ld7

5.Sf3 Lc6
6.Ld3 Sd7
7.00 Sgf6
8.Sg3 Le7

9.Te1 00
10.De2 b6
11.La6 Tb8
12.c4 Lb7
13.Lxb7 Txb7
14.Se5 Dc8
15.Sc6 Te8

16.Lg5 Lf8
17.Lxf6 Sxf6
18.Sh5 Sd7

9.Dg4 Kh8
20.Te3 Sb8
21.Tg3 f5
22.Dh4 Sc6




HVID TRÆKKER OG SÆTTER MAT !

23.Sf6! h6

eller 23... gxf6 24.Dxf6+ Lg7 25.Dxg7+ mat

24.Dxh6+! gxh6 25.Tg8+ mat
1-0

Præmien vandtes af den mystiske Mister X som ikke ønsker at blære sig over for nogen, og heller ikke vil afsløre at han mindst er 300 ratingpoints stærkere end angivet, og derfor undlod at skrive sit navn på den seddel, der blev trukket op af den sorte hat!

MEN løsningen var rigtig, og medmindre Mr.X protesterer ,har han derfor vundet den franske Påskeøl.

Da vi ved at Mr.X og hans dejlige hund Ronja til enhver tid er mest glade for at Mr.X indtager Coca Cola Zero, er der derfor undtagelsesvis mulighed for eventuelt at bytte flasken til et tyggeben til hunden eller en af Pers aflagte skakbøger!

søndag den 25. november 2007

Løsning på skakopgaven for uge 41

Den dag sort gik på bonderov for sidste gang....

Skakklubmedlemmerne havde alt for travlt med at spille skak, snakke og drikke kaffe, til også at få løst opgaven rettidigt....
Men det skal ikke afholde os fra at bringe løsningen et helt år senere!:


Dette er et korrespondanceskakparti fra 1967!

Indtil jeg får genfundet partiet kan jeg afsløre at løsningen er det - selv for meget stærke spillere - ikke umiddelbart indlysende

1.Lxf7+! Kxf7

2.Txg7+! opgivet
0-1

Sort er færdig, hvilket læseren selv kan forvisse sig om efter yderligere 22 timers analyse af stillingen!



tirsdag den 9. oktober 2007

Løsning på skakopgaven for uge 40 2007



Sort trækker og græder??

Denne uges skakopgave var en klassiker!

Stillingen opstår efter

1.d4 d5

2.c4 e6

3.Sc3 Sf6

4-Lg5 Sbd7

5.cxd5 exd5

6.Sxd5

"Haps!" sagde den hvide pruhest!
"Det skal gøre godt, der røg en bonde ned i mavsen!"
Men den hvide hest havde ikke husket at få Paraghurt med til eftervirkningerne af den lille frokost....

Hvad skal stakkels sort dog gøre?

Og hvorfor græder sort alligevel ikke så længe?


LØSNING:

Ja det var en kendt åbningsfælde denne gang, som utallige gode folk er hoppet i med begge ben/poter!
Man kan også sige at det ikke er alle bønder der er af guld, så nogen skal man holde fingrene væk fra....

Sort svarer

6...Sxd5!

Hov står dronningen ikke i slag?

7.Lxd8

Jo den gør, haps!

7.... Lb4+

Ups hvad var det for noget?
Der er kun en der kan gå imellem:

8.Dd2 Lxd2+

9.Kxd2 Kxd8

Og sort vinder nemt, medmindre han stiller for mange brikker i slag, bliver syg eller falder i søvn ved brættet (også kendt som Juleøl-effekten)....


Vinder blev denne gang VAGN HANSEN som får stor gavn af præmien, når vi nu skal til at spille holdskak!

Smukke Bella (se sidste opgaveløsning) var denne gang for træt til at løse opgaven, da hun måtte bruge søndagen på at hvile ud efter anstrengende agility, hvor hun ved det uofficielle Fynsmesterskab blev en overraskende nr.2 i gruppen for store hunde (hun deltog en klasse for højt ved en fejltagelse)!
Så - Tro ikke på rating! Hverken på skakbrættet eller i hundeverdenen!

Eller med andre ord:

"Nu ser vi hvem der laver den sidste fejl, alt andet er noget vrævl!" som en af spillerne i Kampklubben havde som motto for ca.80 år siden!

tirsdag den 2. oktober 2007

Løsning på skakopgaven for uge 38 - 2007


HVID TRÆKKER OG SÆTTER MAT i 4 TRÆK!

Wheelwright-Prére, New York 1861

Partiet stammer fra - Kurt Richter(med tilnavnet "Skarpretteren" - der Scharffrichter" )´s temmelig gode bog med åbningsfælder " 666 Kurzpartien" som kan anbefales temmelig meget hvis man vil træne sine kombinatoriske evner!
Desværre er den temmelig sjælden her i Danmark :) siger ejeren af det ene eksemplar...

Når bogen dukker frem af gemmerne igen, vil starte på partiet blive medtaget her, men indtil da må vi nøjes med løsningen som er:

1.Dxf7+ Kd8

2.Dxf8+ Kd7

3.Le6+! (Aha!) Kxf7

4.Df7+ mat!

1-0

Ugens præmie - hele to hundekiks af god kvalitet - vandtes overraskende af Bella Arnt Rasmussen - tidligere Klubmester for let øvede - som ses her til højre. Bella har lovet at dele med lillesøster Sille som vinder 4 ud af 5 partier mod Troldemesteren 1984!





mandag den 17. september 2007

Løsning på Skakopgaven for uge 37

Det var en af de ekstra svære opgaver denne gang!

I glæde over de 2 korrekte løsninger på denne opgave var opgavefinderen i gavehjørnet, så:

Vi ønsker tillykke til LARS MUNK JENSEN & MICHAEL LARSEN som begge vandt en skakbog!

Morphy,Paul - Salmon,G
Evansgambit [C51]

Blindsimultan Birmingham, 1858
[noter af Peter Anderberg/New In Chess]


1.e4 e5
2.Sf3 Sc6
3.Lc4 Lc5
4.b4 d5?!
5.exd5 Sxb4

6.0–0 Se7
7.Sxe5 0–0


En anden mulighed var 7...Ld4 8.Sxf7 Kxf7 9.d6+ Sed5 10.c3 Lf6 11.a3 Dxd6 12.axb4±

8.d4 Ld6
9.Sc3 Lf5
10.Lb3 a5
11.a3 a4
12.Sxa4 Sbxd5
13.c4 Txa4
14.cxd5 Ta5
15.Df3 Lg6
16.Te1 Lb4
17.Te2 Sf5
18.Lb2 Da8
19.g3 Da7
20.Sxg6 hxg6
21.Te5 Lxa3
22.d6! Lb4
23.Texa5 Lxa5
24.Dd5 b6
25.d7 Da8
26.Tc1 Dxd5
27.Lxd5 b5
28.Lc6 Sd6
29.d5 Ld2
30.Td1 Lg5
31.f4 Ld8
32.La3 f5
33.Te1 Kf7
34.Lxb5 Th8


Der er 2 spørgsmål som skal besvares!

Hvad er hvids 1.træk?
&
Hvad er hvids plan?

Hvids 1.træk:

35.Lxd6 cxd6

Hvids plan som ses i det flg.:
Tårn til e8, tårnafbytning i rette tid, flyt løberen fra b5 og kongevandring til c8 over feltet b5, efterfulgt af bondeforvandling d7-d8 (dronning) og gevinst!


36.Te8 Tf8
37.Kf2 g5
38.Ke3 g4
39.Kd3 g5
40.Lc6 gxf4
41.gxf4 Tg8
42.Kc4 Tf8
43.Kb5 Tg8
44.Ka6 Tf8
45.Kb7 Tg8
46.Kc8 Lb6
47.Txg8 Kxg8
48.d8D+ ...
og hvid vandt 1–0